Klabautermand, overnaturligt væsen i skikkelse af en lille mand, der bor på sejlskibe. I nordisk tradition kaldes han hyppigst for skibsnissen. Han hjælper til, når et nyt skib skal bygges, og han kalfatrer det, dvs. tætner det ved at stoppe revnerne med tovværk og bestryge det med beg. Han kommer om bord skjult i en af de træstammer, som skibsbyggeren har udset sig.

Faktaboks

Etymologi
Ordet klabautermand kommer af tysk Klabautermann, 1. led antages at være afledt af kalfatre, se kalfatring.

Ifølge en anden tradition varsler Klabautermanden ulykke på sin hvileløse vandring over havene. Aksel Sandemoses roman Klabavtermanden (1927) anvender motivet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig