Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kirkevare

Oprindelig forfatter GH Seneste forfatter Redaktionen

kirkevare, dyr, der blev levende begravet ved en kirkes opførelse. Efter folketroen går det igen og varsler dødsfald i sognet; jf. at andetleddet vare egentlig betyder 'varsel'. De hyppigst forekommende varer var kirkelammet (liglammet), gravsoen og helhesten. Kirkevaren betegnes visse steder som sognets hel eller kirkegrim, som det er tilfældet i Nordsjælland og Sydsverige; andetleddet er det samme som ordet grime, hvilket kan hænge sammen med ceremoniellet ved bygningsofferet, hvor dyret muligvis er blevet forsynet med en skræmmemaske før den levende begravelse. Uden for Skandinavien kendes forestillingen om kirkevaren kun fra Nordengland, hvor betegnelsen churchgrim er en direkte oversættelse af det nordiske ord.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gustav Henningsen: kirkevare i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=106590