Hippogrif, fabeldyr, bevinget hest med grifhoved og -hals. Den romerske digter Vergil forener i et af sine hyrdedigte hest og grif, der af andre er blevet betegnet som fjender, til ét væsen for dermed at skildre en paradisisk tilstand.

Faktaboks

Etymologi
Ordet hippogrif er dannet af græsk hippos 'hest' og dansk grif, af græsk gryps, måske af hebraisk og egentlig samme ord som kerub 'vinget engel'.
Også kendt som

hippogryf

I renæssancen brugtes hippogriffen bl.a. i Ariostos Orlando furioso (1516), hvor den nærmest er en pegasus. I Lewis Carrolls Alice i Eventyrland (1865) optræder hippogriffen sammen med Den Forlorne Skildpadde.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig