Helligkilde, kilde, hvis vand ansås for at være helbredende. Ifølge dansk folketro var "kraften" i vandet på sit højeste valborgsaften (30. april) og sankthansaften (23. juni), som derfor var de foretrukne besøgstider. Det var især gigt, lammelse, sår og bylder, skab og fnat samt mave- og øjensygdomme, man søgte helligkilderne for. Vandet skulle drikkes af nye lerskåle, som bagefter knustes og kastedes i kilden eller ved siden af. Folk, som følte sig helbredt, efterlod deres bandager og krykker i nærheden. Man kunne også bringe kildevandet med hjem, men så måtte man ikke tale, mens det østes op, og på hele hjemrejsen måtte vandet ikke komme under tag, ellers mistede det sin kraft.

Langt tilbage i tiden brugtes at "ofre" mønter til kilden. Det ældste møntfund kan dateres til ca. 1025 og stammer fra Sankt Olai Kilde ved Vordingborg. At kulten går tilbage til hedensk tid, ses bl.a. af, at Odin, Thor og Frejs navne har overlevet ved et par kilder. De allerfleste kilder bærer dog katolske helgennavne, hvilket vidner om det middelalderlige missionsarbejde, der også kom til udtryk ved, at man rejste kirker og kapeller ved de mest populære helligkilder. Med Reformationen 1536 blev kilderejserne udråbt som papisme, men de blev ikke forbudt, da præsterne til deres sociale arbejde dårligt kunne undvære de penge, som blev lagt i kildeblokkene og fx i Kippinge på Falster løb op i formuer.

Kildebesøgene holdt sig helt op til 1800-t.s midte. I forbindelse med de årlige besøgsdage holdtes der nogle steder kildefester med musik og dans og andre steder kildemarked med kramboder og alskens gøgl. Et sådant marked blev fra ca. 1750 afholdt ved Kirsten Pils Kilde i Dyrehaven i ugerne omkring sankthans, hvilket blev oprindelsen til Dyrehavsbakken. Enkelte steder fortsatte kildemarkederne helt op til begyndelsen af 1900-t., fx ved Helene Kilde i Tisvilde. I starten af 2000-t. er Svaneke det eneste sted i Danmark, hvor man kan se en kildefest; den holdes hvert år til sankthans.

1976-83 blev de danske helligkilder kortlagt af forfatteren Siegfred Svane (1908-92), der ved selvsyn lokaliserede i alt 720 og i mange tilfælde også tog vandprøver, som han fik analyseret med henblik på, om kilderne indeholdt "særlige stoffer". Svanes papirer tillige med en del, i øvrigt negative, analyserapporter er indgået i Dansk Folkemindesamling.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig