Gravso, ifølge folketroen et spøgelsesdyr, som optrådte på kirkegårde. Det varslede død, hvis man mødte gravsoen, som kendtes på, at den havde gloende øjne og undertiden en knivskarp ryg og strittende børster. Traditionen med gravsoen som dødsvarsel kendes tilbage til 1587, hvor den nævnes af en københavnsk præst. En anden tradition vil vide, at det var i dølgsmål fødte og ombragte børn, som gik igen i denne skikkelse. Forestillingerne om gravsoen, også kaldet glumsoen (jf. sv. gloso), er begrænset til Sydskandinavien.