Forskrivelse, ifølge folketroen en handling, hvorved man indgår en pagt med Djævelen om at være hans efter døden. Pagten har ofte form af en skriftlig kontrakt underskrevet med ens eget blod. I Danmark er et sådant dokument bevaret fra 1634, da skomageren Christian Pedersens forskrivelse blev fundet på en mark uden for Odense. Skomageren dømtes til døden, dog således at han først skulle omvendes fra sin grove synd og bringes dertil, at han "gladeligen" besteg skafottet. Inden det kom så vidt, var fangen dog flygtet fra sit fængsel. Skomageren var inspireret af folkebogen om doktor Johan Faust, der udkom på dansk første gang 1588, og sagen medførte, at folkebogen blev forbudt. I 1674 udkom Faust dog på ny. Fire år efter forskrev en rytter i Næstved sig. I 1717 kom det ottende oplag af Faustbogen, og kort efter — i begyndelsen af 1720'erne — greb forskrivelserne om sig. Mest kendt er sagen mod Hans Jørgen Forthammer, der sad i jern på Bremerholm, og som forskrev sig med sit eget blod til Fanden for at komme ud af fængslet og leve herligt i atten år. Han blev halshugget på Nytorv i København 1721. Den sidste forskrivelsessag er fra 1803 i Ålborg, hvor tre læredrenge med forbillede i folkebogen om Hertugen af Luxembourg havde skrevet kontrakt med Fanden. Læredrengene slap med en alvorlig advarsel. Se også Faust.