folkevisens metriske former

Den danske middelalderballades metriske form er bestemt af dens brug som dansevise.

Verslinjen er frit udfyldende, dvs. de ubetonede stavelser grupperer sig i varierende antal omkring de metriske markeringer, der primært vil være bestemt af melodien: Om en Søndag ad Aften skured de deres Spjud / om en Mandag ad Morgen rede de saa vrede ud. Denne tolinjede strofe regnes af nogle for den ældste. Lige så udbredt er firelinjeren, der bygger på en musikalsk skabelon af to gange 4+3 tryktoppe. Når vi læser viserne, indføjer vi ofte under indflydelse af nyere tradition en markeret pause efter tretryksverset ("katalekspause"). Ved siden af disse to almindelige former findes der tre sjældnere: Stolt-Elin-strofen, dannet over det musikalsk-koreografiske system to gange 4+2 tryktoppe (efterlignet af Johannes Ewald i "Liden Gunver"), Liden-Karin-strofen, en særligt stavelsesrig tolinjer, samt Gentagelsesstrofen, hvor hver tolinjer gentager halvanden linje af den foregående (efterlignet af Oehlenschläger i "Julereisen").

Alle folkeviseformer udvider næsten undtagelsesløst deres format ved at tilføje et omkvæd samt for tolinjernes vedkommende undertiden også et mellemkvæd. Romantikerne tog samtlige fem folkeviseformer op, men gjorde dem til læsepoesi. Derfor udelod de ofte omkvædet.