Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

folkedragt

Oprindelig forfatter ErLo Seneste forfatter Redaktionen

Folkedragt. En bonde fra Lyø ved Fyn og en ung pige fra Læsø; farvelagte fotografier fra firmaet Hansen, Schou og Wellers fotoserie (1871). Mandsdragten stammer fra 1700-t.s slutning og er tidstypisk, men uden egentlige egnspræg; fx kendes den brogede hue fra det meste af landet. Kvindedragten har tydelige egnspræg og viser folkedragtens hyppige blanding af gammelt og nyt: Smykkerne går tilbage til før Reformationen, mens hovedtøjet er fra ca. 1800, og trøjen afspejler 1830'ernes mode; den mørke farve blev brugt til fest og kirkegang.

Folkedragt. En bonde fra Lyø ved Fyn og en ung pige fra Læsø; farvelagte fotografier fra firmaet Hansen, Schou og Wellers fotoserie (1871). Mandsdragten stammer fra 1700-t.s slutning og er tidstypisk, men uden egentlige egnspræg; fx kendes den brogede hue fra det meste af landet. Kvindedragten har tydelige egnspræg og viser folkedragtens hyppige blanding af gammelt og nyt: Smykkerne går tilbage til før Reformationen, mens hovedtøjet er fra ca. 1800, og trøjen afspejler 1830'ernes mode; den mørke farve blev brugt til fest og kirkegang.

folkedragt, nationaldragt, egnsdragt, samlebetegnelse for de specielle dragter, som landbefolkningen bar i nogle egne af det førindustrielle Europa; i Danmark indtil ca. 1900.

De danske områder var Amager, Hedeboegnen, Røsnæs, Læsø, Fanø og Rømø, men specielle hovedtøjstyper og dragtdele kendes også fra andre egne. Begrebet folkedragt blev almindeligt ca. 1900, da folkedansen kom til Danmark.

Landbefolkningens klæder var indtil ca. 1850 hovedsagelig baseret på hjemmespundet uld og hør. Størstedelen blev derefter forarbejdet af landsbyvæverne og -skrædderne, som stod uden for byhåndværkernes lav. De arbejdede tit i mange år på samme egn og fornyede sig ikke særligt.

Annonce

Da klæder ved dødsfald gik i arv fra forældre til børn, kunne et særpræg længe opretholdes. Dragterne var desuden oftest af solidt vadmel, som havde lang brugstid. I de nævnte egne dyrkede de bedrestillede et vist dragtrituel med klæder til forskellige årstider, fest og højtid. Hverdagstøjet var mere praktisk som hos jævnere folk.

Kvindedragten

kunne bestå af lærredssærk, skørt, trøje eller livstykke med tilsyede ærmer, eller en oftest rød, strikket nattrøje under livstykket. Forklæde, strømper og sko med spænder samt hovedtøj hørte også med til dragtopbygningen.

Næsten alle kvinder — også i byerne — havde tillige til højtid en sort kjole eller sort trøje og skørt. Denne skik går tilbage til renæssancen og holdt sig i brudekjolen på landet til omkring 1920. Udendørs brugtes hoftelang kåbe og sort kyse.

Det egentlige egnspræg afspejlede sig imidlertid især i hovedtøjet, hvis grundfundament som regel var en hue af mønstret silke eller pyntet med forskellig slags broderi. Det brugtes flere steder, efter at egnspræg ellers var forsvundet, og købetøj havde fortrængt det håndvævede.

Mandsdragten

omfattede skjorte og knæbukser, mest af skind, vadmel eller fløjl. Yderligere brugtes brystdug eller vest, trøje, kjol (frakke), strømper, spændesko og senere støvler. Sort hat hørte med, men til hjemmebrug og i hverdagen brugte man strikket, tit rød nathue med dusk. Et hætteslag til udendørs brug anvendtes også.

Sølvknapper e.l. blev brugt i brystdugen og efter økonomisk formåen i det øvrige tøj. Da hornknapper blev almindelige, og modens lange bukser mod midten af 1800-t. tog overhånd, var forskellen mellem by- og landboer til dels udjævnet.

Nationale strømninger

Med de nationale strømninger omkring 1800 blev det i kunsten populært at skildre bønder i folkedragter. Mod midten af 1800-t. opstod det folkelige genremaleri, og i 1864 udkom F.C. Lunds billedserie "Danske Nationaldragter".

Endvidere fremstillede firmaet Hansen, Schou & Weller fra 1871 fotoserier med folkedragtbilleder. Lignende serier fremkom i andre lande og gødede tanken om "hver egn sin dragt", hvilket forskningen dog senere stort set har modbevist.

Nationalromantikken omkring 1900 bevirkede, at flere kvinder anskaffede folkedragter, som de brugte ved særlige lejligheder. Dragtudvalg i folkedanserforeningerne har siden udarbejdet materiale til brug ved syning af folkedragter.

Mens amagerkonerne og skovshovedpigerne tidligere anvendte dragterne som "varemærke", er folkedragten nu blevet et signal om tilhørsforhold blandt folkedanserne ved fester og store stævner i ind- og udland. Med nutidens folkevandringer og grænseflytninger bliver dette yderligere understreget, når mindretalsgrupper samles.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erna Lorenzen: folkedragt i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. maj 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=77690