Fe, en fe er en figur i litterære trylleeventyr; en kvinde, som hjælper helten/heltinden og straffer modstanderen ved hjælp af sine overnaturlige evner. I den folkelige eventyrtradition bliver feens rolle undertiden spillet af en gammel kone.

Faktaboks

Etymologi

Ordet er lånt fra fransk fée, som kommer af latin fata 'skæbnegudinde', en feminin afledning af fatum 'skæbne'.

Fefiguren, der sandsynligvis blev kendt i Danmark i forbindelse med de franske contes de fées, bygger på forskellige sagntraditioner: fairies, elverpiger og andre naturmytiske væsner knyttet til skov og vand, spindersker, der spinder menneskenes liv, og andre mytologiske personifikationer af Skæbnen, kvinder af umådelig skønhed, som forstår sig på trolddom. Sidstnævnte er særlig udbredt i det keltiske kulturområde og optræder hyppigt i middelalderens ridderdigtning. De berømteste feer var Morgana, kong Arthurs søster, og Vivienne, som havde lært sin kunst af troldmanden Merlin.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig