Fastelavn.

Udklædte børn slår katten af tønden.

Fastelavn.
Af .
Fastelavn.

Tøndeslagning i St. Magleby på Amager 1929.

Fastelavn.
Af .
Fastelavn.

Tøndeslagning på fastelavnssøndag, 2010.

Fastelavn.
Af .

Fastelavn er én af årets store udklædningsfester. Danske børneinstitutioner er bærende for traditionen, der kan markeres på flere forskellige datoer. I 2024 faldt fastelavnssøndag den 11. februar.

Faktaboks

Etymologi
Ordet fastelavn kommer af middelnedertysk vastelavent 'fasteaften'.

Fastelavn fejres i dag ved at udklædte børn slår katten af tønden og rasler ved at gå syngende fra dør til dør i nabolaget. Indsatsen belønnes som regel med penge eller slik. Dagen markeres desuden med fastelavnsboller og slikpyntede fastelavnsris, der gives i morgengave til børn. Disse moderne fastelavnsskikke har lange historiske rødder.

Den kristne fastelavn

Fastelavn var oprindeligt aftenen før den 40 dage lange katolske faste. Den indledtes askeonsdag, som altid falder på onsdagen i den syvende uge før påskedag.

I Danmark er fastelavn dog længe blevet brugt som betegnelse for alle de tre dage, der gik forud for fasten. I denne periode spiste og drak man særligt godt. Flæskesøndag og flæskemandag nød man som regel flæsk og andre kødretter. På hvide tirsdag spiste man mange steder i landet æggesøbe eller mælkemad med tilhørende hvedeboller. Dagen henter sit navn herfra.

Med Reformationen i Danmark i 1536 ophørte den formelle fastepligt, men helt op til 1800-tallet bevarede fasten sit præg af bods- og andagtstid. Det betød dog ikke, at fastelavnen var slut askeonsdag. Mange steder fortsatte festlighederne helt til om søndagen. Det skete under betegnelsen "den gale uge".

Fastelavnsskikke

Fastelavn.

Udklædte børn slår katten af tønden. I tønden er der gemt slik, som falder ud, når tønden slås itu.

Fastelavn.
Af .

I bondesamfundet var den mest udbredte folkelige skik at "ride fastelavn". Unge mænd red rundt til sognets gårde, hvor de blev beværtet med brændevin og samlede ind til fastelavnsgildet, som alle beboere blev indbudt til. I forbindelse med fastelavnen var der ofte forskellige konkurrencer, hvor vinderen blev kåret til konge, prins eller greve og vandt visse privilegier som fx skattefrihed det følgende år. Man slog bl.a. katten af tønden, holdt ringridning og stak til stråmanden (en udstoppet halmfigur). I havnebyerne arrangerede fiskerne bådeoptog, hvorunder en båd på en vogn blev trukket gennem byens gader, eller dystløb, hvor to mænd fra hver sin fiskerbåd med stager forsøgte at skubbe hinanden i vandet.

Vold mod dyr var et fast element i ældre fastelavnsskikke. Katten i tønden var indtil midten af 1800-tallet ofte en levende kat. Skikken kendes også fra Skåne og Holland. Flere steder i Danmark konkurrerede man desuden om at trække hovedet af en sæbeindsmurt gås eller en hane, som var ophængt i benene.

I købstæder og større landsbyer var det almindeligt at "løbe fastelavn". Forklædte deltagere gik fra hus til hus, hvor de blev beværtet, mens beboerne forsøgte at genkende dem. De udklædninger, der i dag er centrum for danske fastelavnsfejringer, har formodentlig rødder i denne skik.

Oprindeligt var fastelavnsmandag en skolefridag, men med afskaffelsen af lørdagsundervisningen i 1970 blev den inddraget.

Traditionerne med at slå katten af tønden, bide til bolle og rasle ved dørene holdes stadig i hævd i hele landet. Men i modsætning til tidligere er det nu næsten kun børn, som deltager aktivt i løjerne. Ikke mindst arrangementerne i skoler og børnehaver er med til at bevare traditionen for tøndeslagning og udklædning.

Oprindelse

Foruden de katolske rødder har fastelavn en kultisk forbindelse til førkristne vinter- og nytårsskikke. Ifølge en arkaisk opfattelse går året i ring, og mellem det gamle og det nye år har man i mange primitive kalendere en periode, hvor tidens hjul er gået i stå. I dette vindue kan man med omvendte, bagvendte og magiske ritualer skabe det nye år.

Fastelavnsrisningen er en rest af sådan et nytårsritual. Vi har haft fastelavnsris i Danmark siden 1700-tallet. Riset er både blevet brugt til som frugtbarhedssymbol og som strafferedskab. I ældre tid brugtes det kun på mennesker og dyr af hunkøn, og piskningen med pile- eller birkeris skulle vække deres frugtbarhed. Butikker i de større danske byer begyndte i 1800-tallet at sælge pyntede ris; i 1900-tallet blev fastelavnsriset udsmykket med slik og givet som morgengave til familiens børn.

Fastelavnsspil

Fastelavnsspil er i det tyske og det nordiske område de korte, komiske forestillinger, som især i 1400- og 1500-tallet opførtes i fastelavnen.

De tyske spil (kaldet Fastnachtsspiele) blev oprindelig båret af kontant og obskøn komik. De blev opført af håndværkere, som typisk gik fra hus til hus (omløberspil) og lod sig beværte. Stykkerne kunne have form af monologer, der præsenterede en række typer, eller af et egentligt handlingsforløb. Satiriske fastelavnsspil indgik i reformationskampen. Især den tyske digter Hans Sachs udviklede i 1500-tallet genren hen imod moraliserende lystspil.

I Danmark var det skoleungdommen, der agerede, ofte på basis af tyske forlæg. Det ældste nordiske spil, Den utro Hustru, kendes i afskrift fra Odense 1531. Genren svarer til karnevalsfarcer som fx de franske soties.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig