I bondesamfundet var den mest udbredte folkelige skik at "ride fastelavn". Unge mænd red rundt til sognets gårde, hvor de blev beværtet med brændevin og samlede ind til fastelavnsgildet, som alle beboere blev indbudt til. I forbindelse med fastelavnen var der ofte forskellige konkurrencer, hvor vinderen blev kåret til konge, prins eller greve og vandt visse privilegier som fx skattefrihed det følgende år. Man slog bl.a. katten af tønden, holdt ringridning og stak til stråmanden (en udstoppet halmfigur). I havnebyerne arrangerede fiskerne bådeoptog, hvorunder en båd på en vogn blev trukket gennem byens gader, eller dystløb, hvor to mænd fra hver sin fiskerbåd med stager forsøgte at skubbe hinanden i vandet.
Vold mod dyr var et fast element i ældre fastelavnsskikke. Katten i tønden var indtil midten af 1800-tallet ofte en levende kat. Skikken kendes også fra Skåne og Holland. Flere steder i Danmark konkurrerede man desuden om at trække hovedet af en sæbeindsmurt gås eller en hane, som var ophængt i benene.
I købstæder og større landsbyer var det almindeligt at "løbe fastelavn". Forklædte deltagere gik fra hus til hus, hvor de blev beværtet, mens beboerne forsøgte at genkende dem. De udklædninger, der i dag er centrum for danske fastelavnsfejringer, har formodentlig rødder i denne skik.
Oprindeligt var fastelavnsmandag en skolefridag, men med afskaffelsen af lørdagsundervisningen i 1970 blev den inddraget.
Traditionerne med at slå katten af tønden, bide til bolle og rasle ved dørene holdes stadig i hævd i hele landet. Men i modsætning til tidligere er det nu næsten kun børn, som deltager aktivt i løjerne. Ikke mindst arrangementerne i skoler og børnehaver er med til at bevare traditionen for tøndeslagning og udklædning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.