Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

bryllupsdag

Oprindelig forfatter Kofod Seneste forfatter Redaktionen
Bryllupsdagens navn
1 årpapir
2 årbomuld
3 årlæder
4 årblomster, silke, keramik
5 årtræ
6 årsukker
7 åruld
8 årbronze
9 årpil, ler
10 årtin
11 årstål
12 årsilke
12½ årkobber
13 årknipling
14 årelfenben
15 årkrystal
16 årmånesten
20 årporcelæn
25 årsølv
30 årperle
35 årkoral, jade
40 årrubin
45 årsafir
50 årguld
55 årsmaragd
60 årdiamant
65 årkrondiamant
70 årjern
75 åratom
Siden 1948 har kongehuset sendt lykønskninger til alle i anledning af 60-, 65-, 70- og 75-års bryllupsdage, tidligere også til guldbryllupper.

bryllupsdag, årsdagen for et bryllup, bryllupsjubilæum. Skikken at fejre runde bryllupsjubilæer har via Nordtyskland bredt sig fra Holland til Danmark, men ikke til de øvrige skandinaviske lande. I løbet af 1800-t. bredte specielt skikken at fejre sølv- og guldbryllup (jubelbryllup) sig fra by til land. Jubelparret blev velsignet i kirken, og bagefter gik man i procession til hjemmet. I løbet af århundredet blev højtideligholdelsen i kirken de fleste steder efterhånden fortrængt til fordel for festen i hjemmet. Hen imod århundredskiftet begyndte man at vække brudeparret tidligt om morgenen med musik og sang. Æresporten er et vigtigt element i et bryllupsjubilæum. Den sættes natten før op omkring døren til jubilæumsparrets hjem. Festligholdelsen af dagen begynder med, at parret bliver vækket tidligt om morgenen. De kommer ud og stiller sig i æresporten, mens de fremmødte gæster synger, hvorefter der er morgenkaffe indenfor.

Bortset fra København, hvor man i slutningen af 1800-t. var begyndt at markere sin 121/2-års bryllupsdag som kobberbryllup, er det først i 1930'erne, at man i resten af Danmark begyndte at tillægge dagen en betydning.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Else Marie Kofod: bryllupsdag i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=51684