Bindestue, arbejdsgilde, som indtil slutningen af 1800-t. holdtes på de jyske hedeegne, hvor "hosebinding" var et betydningsfuldt bierhverv til landbruget. Både mænd og kvinder deltog, man samledes på skift hos dem, som havde bedst plads, og af sit medbragte uldgarn bandt man hoser, vanter, undertrøjer o.a. både til salg (salgbind) og til eget brug (sjælbind). Mens man arbejdede, underholdt man hinanden med sange og fortællinger, som det bl.a. er beskrevet i Steen Steensen Blichers novelle E Bindstouw (1842), som har medvirket til, at begrebet blev kendt og husket. Se arbejdsgilder.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet kræft af binde i bet. 'strikke'.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.