Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

bindebrev

Oprindelig forfatter EKMa Seneste forfatter Redaktionen

bindebrev, brev med gåde, i brug op til 1800-t. Bindebreve var ofte kunstfærdigt udklippet og dekoreret, og de indeholdt en gåde skrevet på vers eller en knude af silketråd, som modtageren skulle løse. Det var gerne umuligt, og så var modtageren "bundet" til at holde et gilde. Bindebreve modtog man på sin navnedag eller på en tamperdag. Skikken kom efter tysk forbillede til Danmark i 1600-t., først blandt adel, borgere og digtere, siden blandt bønder, hvor den holdt sig op i 1800-t. Bindebreve er forløbere for gækkebreve.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Eske K. Mathiesen: bindebrev i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=47198