Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

behøvling

Oprindelig forfatter Nell Seneste forfatter Redaktionen

behøvling, ceremoni, ved hvilken den udlærte snedkerlærling blev optaget i svendenes rækker. Med redskaber helt af træ tildannede svendene ham symbolsk: Fra at være en rå (ubehøvlet) bjælke blev han til en smuk søjle. I forbindelse med denne hårdhændede behandling blev der afholdt dåb, en parodi på kirkens, hvori ældre svende optrådte som præst, degn og fadder. Behøvling tillagdes længe større betydning end svendebrevet. Formelt forsvandt behøvling med en forordning i 1800. Se også optagelsesskikke.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
George Nellemann: behøvling i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=45307