En basilisk er et fabeldyr, et kronet, oprejst sammensurium af slange, drage og hane med dræbende blik og en ånde, der sprængte sten og sved al bevoksning bort.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet basilisk kommer af græsk basiliskos, diminutiv af basileus 'konge' efter en plet på hovedet, der ligner et diadem.
En basilisk var lagt som æg af en gammel hane, helst i en mødding, og ruget ud af en tudse eller slange. Den kunne dræbes af en væsel, af en hønes galen, af sit eget spejlbillede eller af et menneske, der så den i øjnene, før den så mennesket.
Basilisken beskrives i antik litteratur, bl.a. i Plinius den ældres Naturalis historia fra 77 e.v.t., hvor der formentlig er tænkt på en nordafrikansk ørkensnog. I middelalderens litteratur vokser den i uhygge og finder plads i bibeloversættelser og kirkekunst, også dansk, som selve ondskaben. I folketroen holder den sig endnu ind i 1800-tallet som farlig beboer af brønde og skumle kældre.
Fabeldyret har givet navn til øglegruppen basilisker (Basiliscus), se leguaner.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.