Ekstra Bladets aprilsnar på Rådhuspladsen i København i 2010. Et løbsk metrolokomotiv har boret sig op fra en underjordisk testkørsel.
/Politiken/Ritzau Scanpix.

Aprilsnarren er et kalendarisk ritual, der ligesom nytåret og tilsvarende overgangsperioder midlertidigt gør det legitimt at holde andre for nar. Begrebet bruges både om en usandsynlig historie, som man den 1. april prøver at få andre til at tro på, og om den, der bliver narret.

Oprindelse og udbredelse

Oprindelig var en aprilsnar den, som 1. (eller 30.) april blev narret til at løbe april. Ofret blev typisk sendt ud i et formålsløst ærinde (tidligere ofte beskrevet i et aprilbrev), modtog en narregave med et ubrugeligt indhold eller blev foranlediget til at tro, at noget opdigtet var sandt.

Aprilsnarren har udbredelse over hele Europa. I Tyskland fx i form af Aprilnarr eller Aprilscherz, på engelsk kender man April fool, og i Frankrig kan den godtroende ende som aprilfisk, Poisson d'avril.

Studier i skikkens oprindelse peger på den romerske Saturnalia, den hinduistiske Holi-festival og den franske kalenderrevison som historiske forløbere for aprilsnarren.

At narre april har i Danmark har været kendt siden 1600-tallet og er oprindelig én blandt mange gækkelege i foråret. I Norden kendes fx lignende skikke 1. eller 31. maj (majmånedskat) og fastelavnsmandag (fastelavnsnar).

Aprilsnarren i massemedierne

Efter udenlandsk forbillede har danske massemedier siden ca. 1900 lanceret en årlig aprilspøg, dog gerne uden at udpege en egentlig aprilsnar. I første halvdel af 1900-tallet begyndte danske lokalaviser at indlejre fiktive historier blandt det lokale nyhedsstof. Siden har også landsdækkende aviser samt radio og TV taget skikken til sig. I modsætning til aprilsnarren, som den praktiseres mennesker imellem, rummer mediernes aprilsnar ofte et element af satire.

Massemediernes aprilsnar er blevet kritiseret i forlængelse af bekymringen for udbredelsen af falske nyheder. I 2017 valgte flere nordiske aviser – heriblandt danske Kristeligt Dagblad – at man af den grund ikke længere ville bringe en årlig narrehistorie.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig