Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sankt Gertrud

Oprindelig forfatter Pioe Seneste forfatter Redaktionen

Sankt Gertrud, Glansen, eller forgyldningen, er gået af Sankt(e) Gertrud; om tabt skønhed af enhver art. Oprindelig har udtrykket formentlig lydt: Ingen skal forsmå Sankt Gertrud, fordi glansen er gået af hende, idet Peder Syv i Aldmindelige Danske Ord-Sproge (1682) har udtrykket Ingen forsmaa Sankt Anna for [fordi] Guldet er af hende og tilsvarende Forgyldningen er af Sankt Jørgen. Der sigtes antagelig til helgenbilleder, hvis forgyldning var slidt af: Ingen foragter dog helgenen af den grund. Når Sankt Gertrud særlig erindres, kan det skyldes, at hun er de rejsendes beskytter.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Iørn Piø: Sankt Gertrud i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=155410