Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Malleus maleficarum

Oprindelig forfatter GH Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/18852/=ud_a_33394.mp3?revision=1

Malleus maleficarum, håndbog i, hvordan man fører hekseprocesser, forfattet af inkvisitoren Heinrich Kramer (ca. 1430-1505, lat. Henricus Institoris) og trykt første gang i Speyer 1487. Ifølge en nu forladt opfattelse var Kramers kollega, inkvisitoren Jakob Sprenger (ca. 1437-1495), medforfatter. Begges navne optræder i Innocens 8.s (1432-92) berømte heksebulle, Summis desiderantes af 5. dec. 1484, der blev indlemmet i de følgende udgaver af Malleus, så det så ud, som om værket nød pavelig autorisation.

Se også hekseprocesser.

Annonce

Udtrykket Malleus maleficarum er latin for 'heksehammeren', af malleus 'hammer' og malefica 'troldkvinde, heks'.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gustav Henningsen: Malleus maleficarum i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 9. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=121216