Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Køge huskors

Oprindelig forfatter GH Seneste forfatter Redaktionen

Køge huskors, en besættelse, som i 1608 og nogle år frem ramte købmand Hans Bartskærs hus sammesteds og ytrede sig ved spøgeri og poltergejstfænomener. Hårdest gik det ud over familiens tolvårige plejesøn, der af præsten blev erklæret for besat af Djævelen. For at komme ondet til livs indledtes en heksejagt i byen. I løbet af 1612-13 blev ikke mindre end syv kvinder bragt til at bekende, hvordan de havde været med til at mane Fanden op af en brønd og sendt ham ind til købmand Bartskærs i skikkelse af en rotte. De blev alle brændt som troldkvinder.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gustav Henningsen: Køge huskors i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=113326