Spænde, anordning, der holder klædedragt, bælte, hår m.m. på plads. I oldtiden brugte man bøjlenål og fibula, i middelalderen et større og mindre ringspænde med en enkelt torn til kappe, kåbe, kjortel og særk. Fra 1300-t. havde man et todelt bæltespænde med krog og øsken; fra 1600-t. blev et rektangulært almindeligt, også som skospænde. Velcrobånd har siden 1970'erne suppleret tidligere former for lukketøj. Se også smykker.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.