Klædedragt, er en af de sikreste identifikationskilder, menneskene råder over; vha. klædedragten kommer en befolkning i synlig overensstemmelse med et bestemt samfund eller en bestemt gruppe.
Den menneskelige skikkelse har ikke ændret sig nævneværdigt gennem tiden, men det har moralbegreber, omgangsformer, kunstudtryk mv., og det viser sig i klædedragtens udformning og detaljer.
Klædedragten kan opdeles i to grundtyper: den draperede eller løsthængende, der respekterer kroppens naturlige form og bevægelsesmønster, og den tilskårne, der i højere grad formgiver krop og bevægelse efter det herskende ideal. Den sidste type har været den mest dominerende.
Påklædning kan yde kroppen en vis beskyttelse, men den understreger også forskellen mellem det maskuline og det feminine. Når det drejer sig om mandsdragten, sker den egentlige formgivning som oftest i yderdragten vha. udpolstring, indlæg og skrædderkunst. Når det gælder kvinderne, er det næsten altid selve kroppen, der formes, vha. bandager, korsetter, hovedtøjer o.l.
En anden af klædedragtens væsentlige betydninger i et samfund er angivelse af social status. Det kan gøres vha. ganske enkle virkemidler eller udvikle sig til hele beklædningsregulativer.
Påklædningens symbolværdi er global, men tegnene og dermed afkodningen kan være forskellig fra verdensdel til verdensdel. I 1900-t. har den vestlige dragt pga. politiske, økonomiske og mediemæssige forhold fået en dominerende plads. Det er den vestlige klædedragts udvikling, der gennemgås i det følgende.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.