Gant, amerikansk herretøjsfirma, etableret 1949 af Bernard Gant. I Gant Sverige, der opstod som licenseret virksomhed under navnet Pyramid Sportswear AB i 1980, skabtes en selvstændig linje til det europæiske marked. Stilen er fritidstøj i klassiske design og farver. I 1995 opkøbtes navnet af den amerikanske virksomhed Philips Van Heusen med henblik på salg af det europæiske koncept til verdensmarkedet.