André Courrèges, 9.3.1923-7.1.2016, fransk modeskaber. Han arbejdede hos Balenciaga fra 1949, men åbnede eget hus i 1961. Sammen med Pierre Cardin og Paco Rabanne slog han i 1960'erne igennem med den futuristiske stil. André Courrèges blev kaldt rumalderens designer; vha. bl.a. korte handsker, stramme støvler og miniskørter - ofte i hvide syntetiske materialer - fremhævede han kroppen som maskine. I 1970'erne og 1980'erne udvidede han med pelse, sportstøj og herretøj.