Udvalgte studenterhuer: På studenter- og hf-huen bruges korsemblem, mens htx-huen har et bogstavsymbol, og hh-huen benytter handelsskolernes symbol, merkurstaven. Illustration udlånt af C.L. Seifert A/S.

.

Studenterhue fra Wiberg.

.

En studenterhue er en hue, som studenterne bærer som et tegn på at de har taget en studentereksamen. Oprindeligt blev huen båret af studenter, som havde taget en almen studentereksamen. I de senere år er brugen af studenterhuen imidlertid blevet knyttet til den afsluttende eksamen på en mangfoldighed af landets ungdomsuddannelser, hvor huen bæres i ugerne efter den afsluttede eksamen.

Huen er en fladpuldet, hvid eller sort lærredskasket med blank, sort skygge, filtkant og rem, der kan spændes under hagen. Studenterhuen er midtfor prydet med en kokarde og et emblem. Farven på filtkanten og emblemet angiver, hvilken eksamen bæreren af huen har taget.

Studenterhuens oprindelse

Studenterhuen har sin oprindelse i det tyske uddannelsessystem, hvor studenter på universitetet bar en særlig kasket, der vidnede om, at de var en del af studenter-standen. Studerende fra Sverige, som havde været på studieophold i Tyskland tog traditionen med tilbage til Sverige, og ved møder i studenterorganisationerne i midten af 1800-tallet inspireredes de danske studerende til at tage denne tradition til sig. De danske universitetsstuderende begyndte at bære en sort såkaldt studenterhue med et hvidt bånd. I sommertiden erstattedes den sorte hue med en hvid studenterhue eller et hvidt overtræk.

I slutningen af 1800-tallet overtager den hvide studenterhue billedet, og det er kun de kvindelige studerende, der bærer den sorte studenterhue frem til 1930'erne.

Studenterhuen blev båret hele året af de studerende på de videregående uddannelser. Det var først, da studenterhuen i slutningen af 1800-tallet, blev knyttet til afslutningen af den gymnasiale studentereksamen, at den udelukkende blev båret som tegn på den afsluttede studentereksamen, og derfor kun båret i ugerne efter den afsluttede studentereksamen. I dag bæres huen typisk i tiden med studenterfesterne, der markerer fejringen af studenterne.

Da studenterhuen kom frem som et symbol på den afsluttede studentereksamen, var den knyttet til stx, som på daværende tidspunkt var den eneste gymnasiale uddannelse i landet. Denne hue var sort eller hvid og forsynet med et bordeauxfarvet bånd og en kokarde med et korsemblem.

Studentereksamen var forbundet med høj status, og var noget, som kun var de få forundt, og i høj grad de unge mænd fra velstillede familier. Huen symboliserer således med sine farver og sit emblem fejringen af den danske ungdom, som med en bestået studentereksamen kan bidrage til sikringen af det danske samfund.

Fra 1970'erne og frem opstod der flere gymnasiale uddannelser og andre ungdomsuddannelser, og i løbet af 1980'erne og 1990'erne annekterede de fleste af disse uddannelser studenterhuen. Huens form er den samme, men båndet, kokarden og emblemet er udskiftet, så de bliver et symbol på netop den uddannelse, bæreren af huen har afsluttet.

De mange forskellige studenterhuer

Afslutningen af skoletiden og afslutningen af en ungdomsuddannelser er en hændelse, vi gerne som samfund vil markere. Da der er mange forskellige ungdomsuddannelser, er der derfor også mange forskellige studenterhuer. De forskellige studenterhuer viser, at bæreren af huen har afsluttet en ungdomsuddannelse.

Den sorte studenterhue kan erhverves af alle. Tidligere symboliserede huen, at studenten havde taget en klassisk-sproglig studentereksamen. I dag er huen udbredt blandt elever, der har afsluttet en studentereksamen med fem fag på A-niveau, hvilket er blevet mere udbredt grundet uddannelsernes opbygning.

Nedenfor ses en oversigt over bånd-farverne på studenterhuerne knyttet til de gymnasiale ungdomsuddannelser.

  • STX-studenterhuen har et bordeauxrødt bånd
  • HF-studenterhuen har et lyseblåt bånd
  • HHX-studenterhuen har et kongeblåt bånd
  • HTX-studenterhuen har et marineblåt bånd
  • EUX-studenterhuen har et gråt bånd

Udover de gymnasiale ungdomsuddannelser er der en mangfoldighed af andre ungdomsuddannelser, som har studenterhuer med forskellige bånd, fx EUD-huen, som har et lilla bånd, SOSU-assistent, som har et lyslilla bånd, og STU, som har et stribet bånd.

Kokarden på den oprindelige stx-studenterhue var et dannebrogskors. I de senere år er der imidlertid kommet en mangfoldighed af de emblemer, der sidder på huen. Disse emblemer spænder over alt fra uddannelsesspecifikke emblemer til politiske, religiøse eller interessemæssige markeringer af tilhørsforhold. Emblemerne fungerer dermed som en form for identitetsmarkører. Ligeledes ses det også ofte i dag, at skolens navn og studentens navn er broderet på båndet på huen.

Traditioner knyttet til studenterhuen

Der er mange traditioner og ritualer knyttet til studenterhuen og det at afslutte en studentereksamen. Som samfund oplever vi dette, når studenterne springer ud, og de undtagelsesvist får lov at bryde med gældende regler og normer, når de fragtes rundt i lastbiler og hestevogne iført deres studenterhuer. Huen bliver dermed en markør for, at studenterne har en særlig status.

Der knytter sig også en overtro til det forhold at bære huen, idet den ikke må tages på, før det unge menneske har bestået den sidste eksamen. Derfor opbevares huen også typisk på skolen og udleveres først til eleven efter den afsluttende eksamen. Tidligere var det læreren i det afsluttende fag, der gav eleven huen på. I dag er det også ofte familie, venner eller kærester.

Når studenterhuen er udleveret, er der en mangfoldighed af traditioner, som er med til at give huen en særlig personlig status. Lærere, familie og kammerater skriver typisk i huen. Ofte skrives den afsluttende eksamenskarakter i huen. Ligeledes er der opstået forskellige traditioner for at markere bestemte oplevelser eller situationer, fx hak i svedbåndet for hver gang man bliver oppe og fester til solopgang, eller hak i skyggen, hvis man bliver dårlig til en fest.

Producenter

Det har traditionelt været firmaerne Thrane og C.L. Seifert A/S i København, der i mere end 100 år har leveret huerne. Sidstnævnte eksisterer stadig, men har nu konkurrence fra firmaer som Wiberg Scandinavia (tidligere Stryberg), Cappelino og ABC-gruppen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig