Hovedbeklædning, tjener flere formål dels af beskyttelsesmæssig, dels af kommunikationsmæssig karakter.
Kommunikations- eller symbolværdien er større i hovedbeklædningen end i den øvrige påklædning pga. placeringen. Magtbeføjelser, social position, ægteskabelig stand, økonomisk status, erhverv og fx etnisk eller religiøst tilhørsforhold kommunikeres på hovedet.
Krone, tiara, mitra og hjelm har været magtsymboler, og militære hovedbeklædninger angiver stadig rangorden. For 100-200 år siden så man forskel på almue og standspersoner i deres brug af hatte, huer og tørklæder. Ligeledes angav især kvindernes hovedbeklædning, hvorvidt de var gifte, ugifte eller måske var grebet i utugt. Hovedbeklædning kan også for både mænd og kvinder angive, at der bæres sorg. Økonomisk status er blevet demonstreret i valget af materiale, dekoration og fabrikat, fx udenlandske og kostbare varer som kastor (bæverhårfilt), eksotisk pelsværk og fjer. Forskellige funktionelle krav af beskyttelsesmæssig art har udviklet specifikke erhvervshovedbeklædninger, fx skorstensfejerhat, bagerhat, sikkerhedshjelm til bygningsarbejdere og huer med hårnet i fødevareindustrien. Andre erhvervsbestemte hovedbeklædninger er uniformshatte, der skal orientere kunderne om, hvem de står over for: stewardesser, politibetjente mfl. Egnsvariationer i hovedbeklædningen var tidligere en væsentlig identifikation af tilhørsforhold (se hovedtøj). Etniske og især religiøse orienteringer kommunikeres også i dag via hovedbeklædningen, fx muslimske kvinders chador og slør, kvækernes kyser og hatte, sikhernesturban samt jøderneskalot og hat.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.