Hovedtøj er sammensat af forskellige dele med en hue som grundelement. Ordet bruges dels om de borgerlige kvinders kapper, der fulgte moden, dels om landbokvindernes egnsprægede hovedbeklædning.

Faktaboks

Også kendt som

hovedbeklædning

I 1700-tallet var det landlige hovedtøjs grundform hue og lin, hvor huen kunne være af brocheret silke eller sort fløjl med guldgaloner og guld- eller sølvkniplinger. Egnsprægene udviklede sig først for alvor i 1800-tallet, hvor Jylland blev kendt for de hvide kapper og Øerne for de broderede huer med kniplingskorsklæde. Bedst kendt er de sjællandske huer med metalbroderi. Hovedtøjet var en vigtig del af folkedragten.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig