Kjole og hvidt er mandens formelle påklædning bestående af sort kjole med såkaldte svalehaler, evt. silkerevers, og sorte bukser med galoner. Hertil bæres hvid, stivet skjorte med knækflip, hvid vest eller skærf samt hvid butterfly.

Overdelen, den såkaldte kjol, er en byudgave af den engelske ridefrakke fra slutningen af 1700-tallet. Skøderne fortil er skarpt afskårne ved livet. Sammen med tætsiddende pantaloner og kavaleristøvler blev kjolen dagtøj i byen fra cirka 1795. Fra cirka 1850 er kjole og hvidt kun blevet benyttet som finere festpåklædning.

I modsætning smokingen benyttes kjole og hvidt som festpåklædning hele dagen, hvorimod smoking er en aftenklædning, der først bæres efter kl. 17. Foruden kjole og hvidt, som er den civile galladragt, findes også kjole og sort som almindelig festpåklædning. Forskellen på kjole og hvidt og kjole og sort er vesten, hvor der til førstnævnte bæres hvid vest og til sidstnævnte sort vest.

Kjole og hvidt bruges endvidere som arbejdsbeklædning af fx orkestermusikere og kjole og sort af frimurere i forbindelse med møder og ceremonier.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig