Den traditionelle vestgrønlandske dragt var overvejende lavet af sælskind, men rensdyr-, hunde- og fugleskind blev også brugt. Dragten bestod af pels og bukser i to lag med tilhørende skindstøvler (kamikker). Mændene havde endvidere særlige vandtætte dragter til kajak- og fangstbrug. Efter at koloniseringen var påbegyndt i 1720'erne, ændredes dragtsnittet gradvis; pelsjakkerne blev kortere, og mændenes bukser blev længere, mens kvindernes blev kortere med tilsvarende længere kamikker. Europæiske klædestoffer blev i stigende grad brugt til anorakker og bukser, og man begyndte at sy glasperler på kvindedragten.

Den moderne grønlandsdragt er sammensat af grønlandske og europæiske materialer og stilarter. Mandsdragten består af en hvid bomuldsanorak, sorte bukser og korte, sorte sælskindskamikker eller sorte sko. Kvinderne bærer en farvestrålende stofanorak med perlekrave og -manchetter samt korte bukser af sælskind med skindbroderi. Sælskindskamikkerne består af en lang inderstøvle med rigt blomsterbroderi og kniplinger og en kortere yderstøvle med skindbroderi. Grønlandsdragten går ofte under betegnelsen nationaldragt og bruges ved særlige begivenheder såsom den grønlandske nationaldag, bryllupper og konfirmationer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig