• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

særk

Oprindelig forfatter MThes Seneste forfatter Redaktionen

særk, lang, løsthængende underbeklædning til at trække over hovedet, oftest med ærmer. I tidlig middelalder begyndte fornemme kvinder at bære en underkjortel af silke eller fint, hvidt lærred, kaldet særk. På landet var den hvide lærredssærk kvindernes almindelige hjemme- og arbejdsdragt helt op til 1870'erne, derover livstykke og skørt.

Ordet særk kommer via oldengelsk serc 'skjorte' fra latin serica 'silkeklædning', se silke.

Fra begyndelsen af 1800-t. brugte overklassen det franske ord chemise, mens jævne folk beholdt navnet særk til omkring 1900.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Marianne Thesander: særk i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=168703