Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kraver

Oprindelig forfatter MThes Seneste forfatter Redaktionen

kraver, kan være løse eller fastsyede. De blev først almindelige i 1400-t. samtidig med den tilskårne dragt. I begyndelsen var der tale om en lille opstående krave på mandsdragten. Skjortekraven blev høj og fik kruset kant, der i 1500-t. udviklede sig til store pibekraver, som brugtes af begge køn. Omkring 1600 blev det mode med store, afstivede kniplingskraver, der fra ca. 1630 var brede og nedfaldende.

I 1800-t. udviklede mænds og kvinders påklædning og kravetøj sig forskelligt. Mandsdragten blev enkel, kjol og frakke fik krave med revers, skjortekraven var stivet. Kvindedragten var derimod stadig meget pyntet, med store nedfaldende kraver, fx berta. Først i 1880'erne indførtes en enkel skræddersyet dragt til kvinder, med krave og revers. Denne form for kravetøj er stadig populær, idet kraven er en af de vigtige detaljer i moden. Se også flip og revers.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Marianne Thesander: kraver i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=110796