Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kjol

Oprindelig forfatter VBech Seneste forfatter Bodil Hammer

Karikatur af dandyen George Bryan Brummell iført kjol, pantaloner og kavaleristøvler (1805).

Karikatur af dandyen George Bryan Brummell iført kjol, pantaloner og kavaleristøvler (1805).

/@api/deki/files/15071/=ud_a_357665.mp3?revision=2

kjol, (samme ord som kjortel), justaucorps, knælang herrefrakke uden krave med store ærmeopslag og dybe læg på hver side af rygslidsen. Den blev båret til vest og knæbukser fra slutningen af 1600-t. til midten af 1800-t. Kjol er karakteristisk for rokokoens mandsdragt og udviklede sig i 1700-t. til en smuk beklædning med rigt broderi langs kanter og på opslag. Den tidlige type var i en enklere form storbondens festdragt til ind i 1800-t. (se folkedragt). Betegnelsen kendes i kjole og hvidt.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Viben Bech: kjol i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=106771