Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

CIFF Jewellery

Oprindelig forfatter gdra Seneste forfatter Redaktionen

Smykker designet til Den Kongelige Ballets opførelse af

Smykker designet til Den Kongelige Ballets opførelse af "La Bayadère". Særudstilling på CIFF Jewellery 2012.

CIFF Jewellery, dansk smykke- og urmesse, der er en del af CIFF, Copenhagen Fashion Fair. CIFF Jewellery er udstillingsvindue for først og fremmest danske guldsmede, sølvsmede og smykkedesignere, men har også deltagelse fra udlandet.

Messen byder tillige på foredrag, uddeling af prisen Bella Nordic Jewellery Award og en række særudstillinger.

CIFF Jewellery 2012

CIFF Jewellerys særudstilling 2012 var Styrke og skønhed - kongelige balletsmykker; den var kurateret og arrangeret af smykkeskribent Nina Hald i samarbejde med Den Kongelige Ballet, Det Kongelige Teater, guldsmed Bodil Binner og kongelig korpsdanser Louise Østergaard.

Annonce

Til udstillingen fremviste 17 danske guld- og sølvsmede og smykkedesignere, bl.a. Bodil Binner, Allan Scharff, Mette Rosgaard, Felix, Jane Kønig og Daniel Høeg Bossen/Kristian Krysfeldt, smykker, som de havde fremstillet til Marius Petipas ballet La Bayadère (1877), der udspiller sig i Indien. Smykkerne blev koordineret med den britiske scenograf Richard Hudsons kostumer.

Smykker designet til Den Kongelige Ballets opførelse af

Smykker designet til Den Kongelige Ballets opførelse af "La Bayadère". Særudstilling på CIFF Jewellery 2012.

Se også Copenhagen Fashion Week.

CIFF Jewellerys hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Rikke Andersen: CIFF Jewellery i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=439303