Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

brudekjole

Oprindelig forfatter BKil Seneste forfatter Redaktionen

brudekjole, brudens dragt til vielse og bryllupsfest. Brudekjolens udseende er verdsligt bestemt. Bondesamfundets brudekjoler fulgte lokal dragtskik med særlige hovedtøjer, der markerede kvindens overgang fra én status til en anden; i bymiljøer udformedes kjolen efter moden.

Frem til ca. 1800 havde brudekjoler forskellige farver, men med empiren blev den hvide brudekjole udbredt i overklassen. Blandt jævne folk var brudekjolen ofte sort og anvendtes til fint brug senere.

Med ligestillingen af borgerlig og kirkelig vielse i 1922 skabtes der for alvor grundlag for rådhusbryllupper, hvor mange kvinder foretrak en kulørt kjole eller dragt.

Annonce

Indtil ca. 1980 fulgte brudekjolen den gældende mode, og ved de store modeopvisninger i Paris bærer den sidste model stadig altid en brudekjole. I dag er indbegrebet af en brudekjole en stor hvid kjole med både slør og slæb. Se også bryllup.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjarne Kildegaard: brudekjole i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=51440