Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tom Bogs

Oprindelig forfatter KnEsm Seneste forfatter Redaktionen

Toms Bogs. Europamester 1969.

Toms Bogs. Europamester 1969.

Tom Bogs, f. 21.11.1944, dansk professionel bokser, der opnåede at blive Europamester tre gange; første gang i 1968 i letsværvægt med sejr over tyskeren Lothar Stengel, anden gang i 1969 i mellemvægt med sejr over Carlos Duran fra Italien, som han tabte titlen til i 1970, og sidste gang i 1973, hvor han ved at besejre italieneren Fabio Bettini generobrede titlen i mellemvægt.

I 1972 forsøgte Bogs at blive verdensmester i mellemvægt, men tabte til argentineren Carlos Monzon.

Tom Bogs, som i 1973 frivilligt opgav sin seneste EM-titel, var en aggressiv, udholdende fighter med en frygtet venstrehånd.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knud Esmann: Tom Bogs i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=49044