Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Calvin Klein

Oprindelige forfattere BMT og CLC Seneste forfatter Redaktionen

Calvin Klein, f. 1942, amerikansk modedesigner, der åbnede eget firma i New York i 1968. Calvin Kleins kollektioner har siden slutningen af 1970'erne været kendetegnet ved et sofistikeret design: enkelhed, lange, bløde linjer, brede skuldre.

Kleins "designerjeans" har siden 1970'erne været en eftertragtet mærkevare. Klein producerer endvidere bl.a. parfume samt unisex-præget undertøj.

1990'ernes minimalistiske look gav fornyet interesse for Calvin Kleins produkter og har gjort modehuset til et gigantforetagende inden for livsstilskonceptet. Den etniske inspiration fra især den japanske dragtformalisme suppleret med androgyne temaer har senest udvidet Kleins repertoire. Se også mode.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bodil Marie Thomsen, Christa Lykke Christensen: Calvin Klein i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=106964