En bjørnetrækker var en omrejsende gøgler med bjørn, som var dresseret til at udføre forskellige småkunster. Som regel dansede den på bagbenene til bjørnetrækkerens sang eller til lirekassemusik.

I Østen har bjørnetrækkere været kendt i mere end tusind år. De forsvandt fra de danske landeveje og markeder i sidste halvdel af 1800-tallet, men kunne endnu i 1900-tallet opleves på landevejene i Europa.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig