Faktaboks

Harry Houdini

Ehrich Weiss

Født
24. marts 1874
Død
31. oktober 1926

Harry Houdini. Foto fra ca. 1899.

.

Harry Houdini var en amerikansk tryllekunstner og udbryderkonge, født i Budapest. Sit artistnavn tog han efter den franske tryllekunstner og mekaniker Robert-Houdin (egentlig Jean-Eugène Robert).

Harry Houdini optrådte først sammen med sin kone, Bess (1878-1943), med trylleri og tankelæsning i cirkus mv., men det var hans udbrydernumre, der gjorde ham verdensberømt. Han brød ud af kufferter, spændetrøjer og håndjern og flygtede fra tilsyneladende flugtsikre fængsler under stor mediebevågenhed.

Harry Houdini var en uforlignelig showman, der stadig søgte at variere sine tricks. Han vakte desuden opsigt ved at afsløre bedrageriske spiritister. Harry Houdinis dødsdag er "national trylledag" i USA.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig