Udsigt fra forlystelsen Eclipse i Gröna Lund.

.

Forlystelsesparken Gröna Lund.

.

Gröna Lund.

.

Gröna Lund, forlystelsespark på øen Djurgården i Stockholm.

I 1700-tallet lå her et værtshus, kendt fra Bellmans viser. Jakob Schultheis (1845-1914) grundlagde i 1883 Sveriges ældste, eksisterende tivoli med karrusel, skydebane og forevisningstelte; det blev senere suppleret med dansebod og serveringspavillon.

Gröna Lund blev i 1916 overtaget af Schultheis' søn, ingeniøren Gustaf Nilsson (1888-1940), der skabte en moderne forlystelsespark med artistoptræden, dans til levende musik etc.

I 1962 opførte komikerparret Hasse og Tage deres første revy i forlystelsesparken. Troubadouren Evert Taube optrådte fra 1945 til sin død, og blandt de mange andre solistoptrædende kan nævnes Jussi Björling, Sven-Bertil Taube, Charlie Rivel, Louis Armstrong, Bob Marley og Lady Gaga.

Parken besøgtes i 2022 af 1.364.000 gæster.

Gröna Lunds hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig