Sct. Georgs Gilderne, dansk forening for voksne nuværende og tidligere spejdere og spejderinteresserede, stiftet 1933. Foreningen, hvis motto er "Én gang spejder, altid spejder", har ca. 200 enkeltgilder fordelt over hele landet. Med et medlemstal på ca. 5000 har foreningen gennemført mange sociale og humanitære projekter fra ferielejre for "baggårdsbørn" til ulandshjælp.

Faktaboks

Etymologi
Foreningen har navn efter Sankt Georg som udtryk for uegennyttig hjælpsomhed, sidste ord gilde 'sammenslutning, lav'.

Sct. Georgs Gilderne var den første organisation af sin art og i 1953 initiativtager til et internationalt kontaktforbund for tilsvarende organisationer.

Se også spejderbevægelsen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig