Geocaching er en friluftsaktivitet, der går ud på at finde skatte, kaldet caches, i naturen ved hjælp af en håndholdt GPS-modtager. Skattene indeholder en logbog og nogle gange bytteting. Bytteting er ting af ringe værdi, som man kan bytte ud med tilsvarende medbragte ting. Da geocaching også er tiltænkt børnefamilier, er det ikke tilladt at lægge ting som fyrværkeri, lightere, cigaretter, knive og lignende.

Cachebeholderen er typisk en plastbeholder, men kan også være fx en magnetisk beholder på størrelse med en lillefingernegl. De små beholdere bliver ofte brugt i bybilledet, hvor det ikke er muligt at gemme de større beholdere.

Historie

Den første registrerede cache blev udlagt af Dave Ulmer fra Beavercreek i Oregon i 2000, da teknologien bag GPS-navigation blev forbedret. Han uploadede koordinaterne på internettet, hvorefter geocaching hurtigt blev verdenskendt. Der er tusindvis af geocaches i Danmark og 2 mio. over hele Jorden.

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig