Dyvig Badehotel ved Dyvig på Als.

.

Et hotel er et moderne gæstgiveri, der udlejer værelser og serverer måltider for rejsende.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kommer fra fransk hôtel, som er udviklet af latin hospitalis 'gæstfri'.

I Storbritannien udvidede man fra sidste halvdel af 1700-tallet de inns (se kroer), der lå langs diligenceruterne, og fra 1800-tallets begyndelse blev der bygget egentlige hoteller i sammenhæng med jernbanenettets ekspansion.

I 1794 åbnedes det første hotel i USA (City Hotel i New York), som sammen med Schweiz skulle blive et foregangsland for hotelbranchens udvikling.

Borgerskabets stigende interesse for turisme i løbet af 1800-tallet nødvendiggjorde stadig flere overnatningsmuligheder, og efterhånden anlagdes store luksushoteller i storbyerne, fx. Savoy Hotel i London (1889), og ved fx Den Franske Riviera. Denne tradition blev bl.a. videreført af schweizeren César Ritz, hvis to hoteller i Paris (1898) og i London (1905) blev kendt for deres høje standard.

I 1930'erne anlagdes en række kæmpehoteller i USA med op til 3000 værelser, og i denne periode byggedes også de første moteller som følge af privatbilismens vækst.

Efter 2. Verdenskrig opstod en række hoteller nær de internationale lufthavne, og hotelkæder som fx Hilton, Holiday Inn og Sheraton konsoliderede sig over hele verden. Flere hoteller, fx Chelsea Hotel i New York, har opnået mytologisk status via de berømtheder, der har gæstet dem, og gennem litterære beskrivelser.

Hoteller i Danmark

I Danmark anvendtes betegnelsen herberg om gæstgiverierne helt frem til sidste halvdel af 1700-tallet, hvor gæstgivergården Den Gyldne Fortun i København kaldte sig Hotel Royale. På samme tidspunkt anlagdes Hotel d'Angleterre på Kongens Nytorv (1795), gennem to århundreder det ubestridte midtpunkt i det københavnske hotelliv.

Også i resten af Danmark åbnedes moderne hoteller; blandt de tidlige var Hotel Royal i Århus (1838) og Hotel Randers (1856, opr. Schmidts Hotel). På denne tid havde hoteller også funktion som langvarig "udlejning af møblerede værelser"; eksempelvis boede H.C. Andersen 1838-47 på Hotel du Nord på Kongens Nytorv.

I sidste halvdel af 1800-tallet blomstrede hotelbyggeriet i Danmark, ikke mindst som følge af jernbanens fremvækst, og hver købstad og stationsby fik sit hotel, ofte som videreførelse af de kroer, der i 1700-tallet havde ligget ved postvognenes hovedruter under navnet "Postgården".

I takt med turismens udvikling så en ny type hoteller, badehotellerne, dagens lys i årtierne omkring 1900. Fanø Vesterhavsbad (1890) var det første, og herefter fulgte hoteller ved de mest populære badestrande: Løkken, Skagen, Gilleleje, Tisvildeleje, Møns Klint og Bornholm.

Et særligt kapitel i dansk hotelhistorie er afholdshotellerne, der ikke havde alkoholbevilling og især var udbredt i Midt- og Vestjylland helt op i anden halvdel af 1900-tallet. Det første afslag på en ansøgning om alkoholbevilling fik Haverslev Kro i Himmerland i 1907, men allerede i 1888 fik Danmark sit første missionshotel, hvor der var totalt spiritusforbud og daglig morgenandagt.

I mange lande har man klassificeret hotellerne efter et femstjernesystem for at give gæsterne en uvildig information om hotellernes standard. De danske hotelværters forening, HORESTA, besluttede i 1996 at indføre et tilsvarende system i Danmark. Hotelovernatninger er en væsentlig del af turismen i Danmark, kun overgået af sommerhusovernatninger.

Der registreredes i 2022 i alt 18,5 mio. hotelovernatninger på hoteller med mere end 40 senge. Heraf udgjorde de udenlandske overnatninger ca. 37 %.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig