Jyllandsringen. Luftfotografi af Jyllandsringen set fra syd med Gudenåen i baggrunden.

.

Jyllandsringen Jyllands-Ringen ejes af FDM. I dag den største og mest moderne racerbane i Danmark. Jyllandsringen, FDM Jyllandsringen, motorbane beliggende uden for Resenbro ved Silkeborg, åbnet i 1966 som Jyllands-Ringen. Banen, der benyttes til billøb, er 2300 m. Den overtog ved lukningen af Roskilde Ringen i 1968 positionen som Danmarks førende asfaltbane.

.

Jyllandsringen, FDM Jyllandsringen, motorsportsanlæg uden for Resenbro ved Silkeborg, åbnede i 1966 som Jyllands-Ringen; delvis som motorbane, men primært som et køreteknisk anlæg, hvor bilister og motorcyklister kan lære at behandle deres køretøj på betryggende vis.

I 1967 udvidedes banen med et overrislet glatføreanlæg, det første af sin art i Europa. I dag er FDM Jyllandsringen FDMs center for køreundervisning i Vestdanmark, mens et tilsvarende køreteknisk anlæg er åbnet på Sjælland, tæt ved Københavns Lufthavn i Roskilde/Tune.

Som racerbane overtog Jyllands-Ringen ved lukningen af Roskilde Ringen i 1968 positionen som Danmarks førende asfaltbane. Banen bruges hovedsageligt til nationale løb, men der er også afviklet bl.a. EM-afdelinger inden for mindre formel-klasser. Siden slutningen af 1990'erne har FDM Jyllandsringen stået bag Danish Touringcar Championship (DTC), der indledte en positiv periode for både banen og dansk bilsport.

I 2003 færdiggjordes en omlægning og forlængelse af racerbanens oprindelige 1.709 m til 2.300 m.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig