Felipe Massa, , brasiliansk racerkører, f. 25.4. 1981. Massas far var en succesrig standardvognskører i Brasilien, og Massa junior var kun otte år, da han debuterede i karting. I 1998 rykkede han op i det lokale formel Chevrolet-mesterskab, hvor han vandt mesterskabet året efter.

I 2000 flyttede Felipe Massa til Europa og vandt både det italienske mesterskab og EM-titlen i formel Renault. Total dominans af den lavt rangerende, europæiske formel 3000-serie førte til en formel 1-test for holdet Sauber. Debuterede i formel 1 ved Australiens grandprix 2002. Efter tre sæsoner for Sauber, kørte Felipe Massa otte sæsoner for Ferrari. Efter Ferrari kører han for holdet Williams (2015).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig