Ferencvárosi TC er en ungarsk fodboldklub, der blev stiftet i 1899 i Ferencváros-distriktet i Budapest.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Ferencvárosi Torna Club; Ferencváros
Klubben vandt sit første nationale mesterskab i 1903 og har i alt vundet denne titel 34 gange, senest i 2023. Desuden har den vundet den ungarske pokalturnering 24 gange, senest i 2022.
På europæisk plan nåede klubben i 1975 finalen i Europa Cuppen for pokalvindere, der dog blev tabt 0-3 til FC Dynamo Kyjiv.
Klubben har hjemmebane på Groupama Arena, der har plads til ca. 24.000 tilskuere. Dens lokalopgør med Újpest FC er kendte og berygtede.
Ferencvárosi TC har desuden afdelinger for håndbold, ishockey, vandpolo, gymnastik, brydning og svømning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.