Cykelsport er konkurrencer på cykel. De opdeles generelt i landevejsløb og baneløb. Derudover er der gennem årene kommet andre grene til, fx cykelcross, salsport (cykelbold og kunstcykling), mountainbike og BMX.

De første cykelløb

Cykelsport har eksisteret stort set lige så længe som cyklen selv. Ifølge franske kilder foregik det første organiserede cykelløb i 1868 i Parc de Saint-Cloud i Paris på en distance af 1200 m rundt på parkens havegange. Englænderen James Moore vandt løbet. Om det virkelig var historiens første cykelløb er naturligvis usikkert, men det er en kendsgerning, at fra det tidspunkt begyndte beretninger om cykelkonkurrencer at dukke op i Frankrig og i den øvrige verden.

Den første danske cykelkonkurrence

Den første danske cykelkonkurrence menes at være afholdt i 1869 med forlystelsesetablissementet "Alhambra" i København som arrangør. Vinderens navn kendes ikke; i tidens ånd blev det kun oplyst, at løbet blev vundet af velocipedefabrikant V. Løweners tjener. I de første år havde cykelsporten et vist aristokratisk præg, bl.a. begrundet i de høje priser på cykler, men snart blev den mere folkelig.

En af Danmarks ældste cykelklubber, Arbejdernes Bicykle Club, stiftet 1894, havde sine rødder i arbejderklassen og fik den senere undervisningsminister Frederik H.J. Borgbjerg som første formand.

Cykelsportens organisering og historie

Det første verdensforbund blev stiftet i 1892 under navnet International Cyclist Association, og Danmark var med fra starten. I år 1900 stiftedes en mere franskorienteret fraktion, Union Cycliste Internationale, UCI. Efter et par måneder fulgte Danmark med over i den nye union, som snart blev den dominerende og siden har været den eneste internationale cykelsportsorganisation.

Amatører og professionelle

Selvom der inden for cykelsport fra begyndelsen har været skelnet mellem amatører og professionelle, har de to grupperinger altid været organiseret samme sted. I 1965 dannedes der imidlertid under UCI efter pres fra Den Internationale Olympiske Komité underorganisationer for henholdsvis amatørcykling og professionel cykling. I 1994 blev underorganisationerne imidlertid ophævet, og siden er skellet mellem amatører og professionelle formelt blevet ophævet. Ved De Olympiske Lege i Atlanta 1996 kørtes for første gang med deltagelse af professionelle i cykeldisciplinerne.

Danske cykelorganisationer

Den første cykelklub i Danmark, Dansk Bicycle Club, DBC, blev stiftet i 1881, og klubben opførte i 1888 cykelbanen i Ordrup, der eksisterede frem til 2000. I 1895 blev Dansk Cycle Union stiftet, men det var frem til 1899 DBC, der på internationalt plan var dansk cykelsports repræsentant.

I 1899 afløstes Dansk Cycle Union af Union af danske Cycleclubber, og DBC overgav herefter den internationale repræsentation til denne union, der imidlertid gik i opløsning i 1907, hvorefter DBC atter tog over. Samme år blev Dansk Cycle Union for Landevejssport stiftet med bl.a. DBC som medlem, men DBC bevarede den internationale repræsentation helt frem til 1946.

I 1946 blev den nuværende Danmarks Cykle Union, DCU, med underunioner stiftet for hhv. bane- og landevejssport. Underunionerne blev nedlagt med virkning fra 1969, og skellet mellem bane- og landevejsryttere er gradvis blevet mindre mærkbart. I 1963 blev landevejsunionen optaget i Dansk Idræts-Forbund, og i 1964 fulgte baneunionen med, således at hele den danske cykelsport var samlet under DIF.

Når optagelsen i DIF kom så forholdsvist sent, skyldtes det bl.a. cykelsportens professionelle relationer, der dengang ikke var velsete i DIF, samt den kendsgerning, at cykelsporten i Danmark helt frem til 1960'erne i væsentlig grad blev finansieret via indtægter fra totalisatorspil på cykelbanerne, primært Ordrupbanen.

DCU har siden 1992 været opdelt i to distrikter: Sjælland og Jylland/Fyn med ca. 30.000 medlemmer fordelt på ca. 300 foreninger. Heraf er ca. 85 % mænd. En del klubber dyrker kun motionscykling, og enkelte kun mountainbike.

Danske cykelbaner

Tre klubber er banedrivende; det er DBC (Ballerup Super Arena), Cykling Odense (Odensebanen) og Aarhus Cykle Klub (Århusbanen). Ballerup Super Arena er en permanent indendørs 250 meter lang træbane, mens banen i Århus er en udendørs 333,3 meter lang cementbane. Odensebanen var oprindelig en udendørsbane, men blev i årene 2013-2014 ombygget og overdækket. I 2015 genåbnede banen under navnet Thorvald Ellegaard Arena (opkaldt efter cykelrytteren Thorvald Ellegaard). Arenaens træbane er 250 meter lang.

De første cykelmesterskaber

I 1893 blev de første verdensmesterskaber afholdt i Chicago. Der blev kun kørt baneløb for mandlige amatører. Fra 1895 blev der også afholdt verdensmesterskab for professionelle, og i 1958 var kvinderne for første gang med på VM-programmet.

Selvom landevejscykling har været kendt og populært fra før år 1900, indførtes der bemærkelsesværdigt nok først verdensmesterskaber på landevej fra 1921 for amatører og fra 1927 for professionelle. De første Danmarksmesterskaber på bane blev kørt i 1889 på Ordrupbanen, mens de første Danmarksmestre i landevejscykling blev kåret i 1897.

Banecykling

Banesporten havde sin storhedstid i perioden op til 1. Verdenskrig, hvor dens popularitet overgik landevejens. Efter 2. Verdenskrig har der i Danmark som i den øvrige del af verden været en stadig nedgang i interessen for udendørs banesport, mens interessen for vinterbaneløb, specielt seksdagesløb, stort set har været usvækket. Danmark var i mange år det eneste land i verden, hvor der var totalisatorspil i forbindelse med cykelløb på bane.

Keirin

Efter 2. Verdenskrig kopierede japanerne det danske totalisatorsystem og videreudviklede det, så det i dag har dimensioner, der nærmest er ufattelige efter europæiske forhold. Det japanske system hedder keirin og er en helt speciel løbsform, der er udviklet alene med henblik på totalisatorspil. Disciplinen blev efter japansk ønske indført som VM-disciplin i 1980, dog uden totalisatorspil. Efter stadig nedgang i interesse og omsætning afskaffedes totalisatorspillet på de danske baner i løbet af 1980'erne.

VM-discipliner

På bane er VM-disciplinerne for mænd sprint (2-,3- eller 4-mandsmatcher over kort distance, 800-1000 m), 1000 m på tid, 4 km forfølgelsesløb (individuelt og for 4-mandshold), 40 km pointløb, olympisk holdsprint (3-mandshold, hvor hver rytter kører én baneomgang), keirin, 15 km scratchløb og 50 km parløb.

Damernes VM-discipliner er sprint, 3 km individuelt forfølgelsesløb, 500 m på tid, keirin, 7,5 km scratchløb og 25 km pointløb. Tidligere var også tandemløb og motorpace for mænd på VM-programmet, men de blev strøget herfra efter 1994. Motorpace eksisterer dog stadig som europamesterskabsdisciplin.

Andre løbsformer

Andre populære løbsformer på bane er bl.a. udskilningsløb og dernypace (efter de små motorer, som bl.a. kendes fra vinterbanerne).

Landevejscykling

Landevejscykling.

.

De første landevejsløb blev afviklet for mere end 100 år siden, og flere af dem eksisterer stadig. Det berømte løb Paris-Roubaix blev første gang kørt i 1896, og Liège-Bastogne-Liège allerede i 1894. Fra samme år stammer den ene af Danmarks to cykelklassikere, Fyen Rundt, mens Stjerneløbet ved Roskilde blev kørt første gang i 1895. Verdens største cykelløb, etapeløbet Tour de France, blev kørt første gang i 1903, mens det næststørste, Giro d'Italia, stammer fra 1909. Vuelta a España blev første gang kørt i 1935.

Langt de fleste landevejsløb køres som linjeløb med samlet start, men specielt i England og i Danmark var enkeltstart tidligere meget populært, til dels af færdselsmæssige årsager. I dag køres tidskørsler først og fremmest som en specialitet, der normalt hører med til ethvert etapeløb. En anden form for tidskørsel er par- eller holdløb på landevej. 100 km holdløb for 4-mandshold var i mange år OL- og VM-disciplin, men er nu forsvundet fra programmet.

Mens de fleste andre store cykelsportsnationer har op til flere større og mindre etapeløb, er etapeløbstraditionen beskeden i Danmark. Et landsdækkende etapeløb Danmark Rundt eksisterede i årene 1985-1988 og genopstod i 1995.

På landevej er VM-disciplinerne for mænd, elite: linjeløb (ca. 270 km) og enkeltstart (ca. 45 km), for mænd under 23: linjeløb (ca. 170 km) og enkeltstart (ca. 40 km). For kvinder: linjeløb (ca. 125 km) og enkeltstart (ca. 20 km).

Den moderne internationale cykelsport domineres sportsligt, mediemæssigt og dermed også økonomisk helt og fuldt af den professionelle landevejssport, hvor de største løb og de største hold siden 2005 har været organiseret i den såkaldte ProTour.

Gennem de senere år er der dog fra UCI's side gjort en indsats for atter at stimulere interessen for banesporten, bl.a. gennem indførelse af en World Cup samt med en kalenderreform, der flyttede banesportens vigtigste begivenheder til vinterhalvåret, hvor man ikke har konkurrence fra landevejen.

Doping i cykelsporten

International cykelsport blev i 1998 ramt af et chok, da der i forbindelse med Tour de France kom afsløringer, som stærkt indikerede et omfattende og systematisk dopingmisbrug inden for denne sportsgren. Såvel nationalt som internationalt har der siden været gjort et stort arbejde for at komme problemet til livs.

Et nyt tilbageslag fulgte imidlertid i 2006, da ni topryttere dagen før starten på Tour de France blev slettet af startlisten pga. mistanke for bloddoping. Ny turbulens opstod i 2007, hvor en række tidligere topryttere, herunder Bjarne Riis, offentligt bekendte dopingmisbrug. En helt speciel situation opstod, da den danske rytter Michael Rasmussen i samme års Tour de France af sit eget hold, Rabobank, blev udtaget af løbet pga. dopingmistanke (men uden positiv dopingprøve) på et tidspunkt, hvor han førte løbet.

Cykelcross

Denne gren af cykelsporten opstod i Frankrig i 1930'erne og kan karakteriseres som en form for terrænløb på cykel. På en cross-rute er det almindeligt, at deltagerne indimellem må forcere forhindringer i løb med cyklen på nakken. Sporten vandt popularitet efter 2. Verdenskrig, men har aldrig for alvor fået udbredelse i Danmark, om end Henrik Djernis i en række år var i verdensklasse og bl.a. vandt VM i 1993.

Mountainbike

I 1980'erne opstod mountainbike som sport og kom omkring 1990 til Danmark. Sporten er opdelt i to discipliner: down hill og cross-country. Flere af de bedste mountainbike-ryttere kommer fra cross-sporten, således danskeren Henrik Djernis, som i 1992, 1993 og 1994 vandt VM i cross-country. Michael Rasmussen, der skiftede til landevejscykling med gode resultater i bl.a. Tour de France, vandt VM på mountainbike i 1999.

Salsport

Disciplinerne cykelbold og kunstcykling dækkes under betegnelsen salsport og dyrkes kun i ganske få lande med Schweiz og Tyskland som dominerende. I Danmark dyrkes sporten stort set ikke.

De store internationale navne i cykelsporten

Cykelsporten har altid været meget personfikseret og præget af heltedyrkelse. Af store internationale stjernenavne kan nævnes italieneren Fausto Coppi, franskmændene Jacques Anquetil og Bernard Hinault, belgieren Eddy Merckx, spanieren Miguel Indurain og amerikaneren Lance Armstrong. Alle har de i vid udstrækning vundet berømmelse gennem deres sejre i Tour de France.

Inden for banecykling har de store navne internationalt været belgieren Joseph Scherens (1909-1986), som vandt VM i sprint syv gange mellem 1932 og 1947, italieneren Antonio Maspes (1932-2000),som vandt VM i sprint syv gange mellem 1955 og 1964, franskmanden Daniel Morelon (f. 1944) og japaneren Koichi Nakano (f. 1955), som 10 år i træk fra 1977 til 1986 vandt VM i sprint, men i en epoke, hvor standarden var dalende.

Alle tiders største allroundcyklist er utvivlsomt belgieren Patrick Sercu, der tre gange vandt VM i sprint, var olympisk mester på 1000 meter, vandt 88 seksdagesløb samt masser af sejre på landevejen.

Danske cykelnavne

Blandt de største danske navne inden for landevejscykling kan nævnes Henry Hansen, som vandt OL i 1928 og VM i 1931, Ole Ritter, Leif Mortensen, som vandt VM i 1969, samt 1990'ernes store idoler Bjarne Riis og Rolf Sørensen. Da Bjarne Riis som den første dansker vandt Tour de France i 1996, oplevede dansk cykelsport et nyt højdepunkt og en kulmination på 1990'ernes succes i international sammenhæng. I generationen efter har Jakob Fuglsang vundet sølv i landevejsløb ved OL i Rio 2016, og i 2022 blev Jonas Vingegaard den anden danske vinder af Tour de France.

Ikke mindst inden for banecykling har Danmark store traditioner, fx Thorvald Ellegaard, som mellem 1901 og 1911 vandt VM i sprint seks gange, Willy Falck-Hansen, som vandt VM i 1928 og 1931 samt OL i 1928, Niels Fredborg, som vandt VM i 1967, 1968 og 1970 samt OL i 1972, Hans-Henrik Ørsted, som vandt VM i forfølgelsesløb i 1984, 1985 og 1987, Alex Rasmussen, som vandt VM i scratchløb i 2005 og 2010, i parløb i 2009 sammen med Michael Mørkøv og i holdforfølgelsesløb i 2009.

Danske VM- og OL-guldmedaljer

Banecykling

Årstal Mesterskab Navn Disciplin
1897 VM Edwin Schrader sprint (a) 1
1901 VM Thorvald Ellegaard sprint (p)
1902 VM Thorvald Ellegaard sprint (p)
1903 VM Thorvald Ellegaard sprint (p)
1906 VM Thorvald Ellegaard sprint (p)
1908 VM Thorvald Ellegaard sprint (p)
1911 VM Thorvald Ellegaard sprint (p)
1921 VM Henry Brask Andersen sprint (a)
1928 VM Willy Falck-Hansen sprint (a)
1928 OL Willy Falck-Hansen 1000 m på tid (a)
1931 VM Willy Falck-Hansen sprint (p)
1931 VM Helge Harder sprint (a)
1949 VM Knud E. Andersen 4 km indiv. forfølgelsesløb (a)
1962 VM Kaj E. Jensen 4 km indiv. forfølgelsesløb (a)
1967 VM Niels Fredborg 1000 m på tid (a)
1968 VM Niels Fredborg 1000 m på tid (a)
1968 VM Mogens Frey 4 km indiv. forfølgelsesløb
1968 OL Reno B. Olsen, Per Lyngemark, Mogens Frey, Gunnar Asmussen 4000 meter holdforfølgelsesløb (a)
1970 VM Niels Fredborg 1000 m på tid (a)
1972 OL Niels Fredborg 1000 m på tid (a)
1974 VM Peder Pedersen sprint (p)
1983 VM Michael Marcussen pointløb (a)
1984 VM Hans-Henrik Ørsted 5 km forfølgelsesløb (p)
1985 VM Hans-Henrik Ørsted 5 km forfølgelsesløb (p)
1986 VM Dan Frost pointløb (a)
1987 VM Hans-Henrik Ørsted 5 km forfølgelsesløb (p)
1988 OL Dan Frost pointløb (a)
1993 VM Jens Veggerby motorpace (p)
2005 VM Alex Rasmussen scratch (o)
2009 VM Jens Erik Madsen, Alex Rasmussen, Michael Mørkøv, Michael Færk, Casper Jørgensen 4000 meter holdforfølgelsesløb (o)
2009 VM Alex Rasmussen og Michael Mørkøv parløb (o)
2010 VM Alex Rasmussen scratch (o)
2012 OL Lasse Norman Hansen omnium
2020 VM Lasse Norman Hansen, Frederik Rodenberg Madsen, Rasmus Lund, Casper Folsach og Julius Johansen 4000 meter holdforfølgelsesløb
2020 VM Michael Mørkøv og Lasse Norman Hansen parløb
2021 VM Michael Mørkøv og Lasse Norman Hansen parløb
2021 OL Michael Mørkøv og Lasse Norman Hansen parløb
2023 VM Niklas Larsen, Carl-Frederik Bevort, Lasse Norman Leth, Rasmus Lund, Frederik Rodenberg 4000 meter holdforfølgelse

Landevejscykling

Årstal Mesterskab Navn Disciplin
1928 OL Henry Hansen (a)
1928 OL Henry Hansen, Leo Nielsen, Orla Jørgensen hold (a)
1931 VM Henry Hansen (a)
1966 VM Jørgen Emil Hansen, Ole Højlund, Verner Blaudzun, Flemming Wisborg 100 km hold (a)
1969 VM Leif Mortensen (a)
1970 VM Jørgen Schmidt (a)
1994 VM Alex Pedersen (a)
2016 VM Amalie Dideriksen linjeløb
2019 VM Mads Pedersen linjeløb

Mountainbike og cykelcross

Årstal Mesterskab Navn Disciplin
1992 VM Henrik Djernis mountainbike (a)
1993 VM Henrik Djernis cykelcross (a)
1993 VM Henrik Djernis mountainbike (a)
1994 VM Henrik Djernis mountainbike (p)
1999 VM Michael Rasmussen mountainbike (p)
2007 VM Jakob Fuglsang mountainbike, U23 (p)
2011 VM Annika Langvad mountainbike
2012 VM Annika Langvad mountainbike
2014 VM Annika Langvad mountainbike
2016 VM Annika Langvad cykelcross
2017 VM Annika Langvad mountainbike

1 (a) amatører, (p) professionelle, fra 1993 er VM på bane kørt open, dvs. for amatører og professionelle i samme mesterskab.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig