Faktaboks

Fausto Coppi
Fausto Angelo Coppi
Født
15. september 1919
Død
2. januar 1960
Fausto Coppi

Fausto Coppi vinder Tour de France i 1949.

Fausto Coppi
Af /AP/Ritzau Scanpix.

Fausto Coppi var en italiensk cykelrytter, der var professionel i årene 1940-1960. Han regnes for en af verdens største cykelryttere gennem tiderne. Coppi vandt bl.a. Tour de France 2 gange og Giro d'Italia 5 gange.

Fausto Coppis karriere

Coppis rivalisering med den fem år ældre Gino Bartali (1914-2000) splittede en overgang det cykelsportsinteresserede Italien, men i årene efter 2. Verdenskrig blev Coppi hele Italiens sportshelt og et symbol på nationens genrejsning. I 1953 blev han af den internationale sportspresse kåret som årets sportsmand.

Coppi satte timerekord i 1942 (45,871 km) og vandt i 1947 og 1949 VM på bane i 5 km individuelt forfølgelsesløb. Han vandt Tour de France i 1949 og 1952 og Giro d'Italia i 1940, 1947, 1949, 1952 og 1953, og som den første vandt han Touren og Giroen samme år. Sammen med Alfredo Binda (1902-1986) og Eddy Merckx har han rekorden for flest antal sejre i Giro d'Italia. Coppi vandt i 1953 VM på landevej. Desuden vandt han en række klassiske endagsløb, bl.a. Paris-Roubaix i 1950 og Milano-Sanremo i 1946, 1948 og 1949.

Hans tidlige død som følge af malaria, som han pådrog sig i Afrika, medvirkede yderligere til at mytologisere Coppi. Som en hyldest til ham bliver det højeste punkt i hver udgave af Giro d'Italia kaldt Cima Coppi.

Fausto Coppis hold

  • Tricofilina-Coppi (1959)
  • Bianchi-Pirelli (1958)
  • Carpano-Coppi (1957)
  • Bianchi-Pirelli (1956)
  • Carpano-Coppi (1956)
  • Bianchi-Pirelli (1955)
  • Bianchi-Pirelli (1954)
  • Bianchi-Pirelli (1953)
  • Bianchi-Pirelli (1952)
  • Bianchi-Pirelli (1951)

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig