Propylenglycol, 1,2-propandiol, C3H8O2, farveløs væske, der bruges som opløsningsmiddel og fugtighedsgiver (humectant). Dens egenskaber ligner ethylenglycols, men den er ugiftig til forskel fra den isomere 1,3-propandiol (trimethylenglycol), som er svagt giftig.

Propylenglycol anvendes i stort set alle typer kosmetiske produkter og desuden i fx kølervæske og til afisning af fly. Den største enkeltanvendelse er som udgangsmateriale for fremstilling af polyestere til konstruktionsformål.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig