Tekstilforædling, processer til forbedring af såvel tekstile råmaterialer, så de bedst muligt dækker det aktuelle behov, som naturfibre, fx via avlsarbejde, hvor racekrydsninger af får kan give bl.a. tyndere, mere glansfulde eller mere robuste fibre, og kemofibre vha. tør eller våd efterbehandling, som medfører kemiske og mekaniske forbedringer af garner og stoffer. Inden for bomuldsdyrkning er der frembragt fibre, der kan beskytte sig selv mod insekt- og svampeangreb, hvorved pesticider undgås, og tillige fibre med større springelasticitet, så kemisk krølbehandling bliver overflødig. Filamenter af termoplastiske, syntetiske fibre kan tekstureres, for at fibrene dermed vil kunne holde på mere luft og følgelig blive mere hudvenlige og isolerende.

Forædling kan også indebære farvning eller trykning af færdige stoffer, og hvis der stilles særlige krav til kortfristet levering, just-in-time (JIT), kan det være nødvendigt at bringe varen så langt frem i produktionsprocessen, at ikke stoffet, men den færdige konfektion indfarves, således at køber kan undgå at beslutte farven indtil få dage før ønsket levering. Derved vil man kunne følge de seneste modetendenser og undgå at få uaktuelle farver på lager. Tekstilforædling kan således have ikke blot tekniske, men også kommercielle formål.

Efterbehandling

Tekstilforædling. Såkaldt Jacksonkedel til udkogning af vævede bomuldsstoffer, hvorved stivelsen (sletten), som styrker garnerne under vævningen, fjernes. Jacksonkedlen stammer fra 1900-t.s begyndelse, men blev ikke taget endeligt ud af produktion før sidst i 1970'erne. En rulle stof blev kørt ind i kedlen, som påfyldtes vand og kemikalier, bl.a. natronlud; efter opvarmning til 120 °C under tryk kørtes stoffet frem og tilbage mellem valserne, indtil sletten var helt opløst. Behandlingen efterfulgtes af vask og evt. blegning på andre maskiner.

.

af tekstiler varierer med fibertyperne. Tør efterbehandling omfatter bl.a.: runing af varer af uld eller bomuld for at rejse et ekstra luvlag, der kan gøre stofferne mere kuldeisolerende; sanding med smergellærred, som er en let runing, der nedsætter risikoen for pilling; opskæring af jernbanefløjl, der giver den særlige fløjlsoverflade; overskæring eller topskæring af uldne stoffer og alle glatte fløjlsvarer for at give dem en helt ensartet, glat overflade; sanforisering af bomuldsvarer for at forhindre krympning; dekatering af uldne stoffer, der giver et tilsvarende resultat, dvs. at de fikseres og ikke længere kan arbejde; termofiksering af syntetiske stoffer, der i forvejen er næsten krympe- og krølfrie, men derigennem stabiliseres yderligere; kalandrering, som er en presning mellem belastede valser med mange anvendelsesmuligheder, og gaufrering, der også er en mekanisk efterbehandling, hvorunder reliefvalser anvendes til at præge mønstre i tekstiloverfladen.

Våd efterbehandling omfatter bl.a. farvning og trykning, men den første behandling efter vævningen er udvaskning af de stoffer (slette), der anvendes til at styrke kædegarnerne. Samtidig fjernes urenheder, der er efterladt fra væveprocessen, fx oliepletter. Efter udvaskningen skal de fleste bomulds- og hørstoffer bleges helt eller halvt, og de dyreste stoffer skal merceriseres (se mercerisering); ved en egentlig imprægnering kan stoffer gøres næsten regntætte med silikone, der er vaske- og rensebestandig, ligesom de ved en lignende metode kan gøres næsten uimodtagelige for krøl; de kan gøres smuds- og olieskyende med Scotchgard® og bakterieafvisende med sanitizing, og uldne stoffer kan beskyttes mod filtning og pilling med superwashbehandling, der vha. klorering nedbryder uldskællenes skarpe kanter, hvorefter de overtrækkes med en tynd plasthinde; filtning af fx frakkestoffer eller uldplaider opnås ved valkning, der er en vask med sæbe og syre under kraftig mekanisk bevægelse, således at fx en ulden plaid kan krympes fra 250 cm til 150 cm bredde og derved blive varmere. Uldne stoffer kan imprægneres med brandhæmmende væsker og gøres resistente mod mølangreb.

Stoffer kan desuden belægges med et plastlag; PVC (polyvinylklorid) anvendes til stive stoffer, fx presenninger, og PU (polyurethan) til bløde regnfrakkestoffer, bordduge af voksdug osv.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig