Tamburering er en gammel orientalsk, måske kinesisk, broderiteknik, som blev kendt i Europa i 1700-tallet. Den ligner kædesting, men er snarere at sammenligne med luftmasker, som kendes fra hækling. De udføres med en fin hækle- eller rettere tamburernål gennem stoffet, som er udspændt i en cirkulær syramme, en såkaldt tambur. Denne metode gør syning relativt hurtig.

På ældre orientalske arbejder udførtes tamburering oftest med kulørt silke på silkestof. I Danmark har man tidligere udsmykket bl.a. pynteforklæder og -tørklæder i fine, hvide stoffer med tamburering udført med hvid tråd.

Håndarbejdsteknikken hækling menes at være en videreudvikling af tamburering.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig